FAQ: Selvbetjening

Du kan muligvis få svar på dine spørgsmål i vores FAQ.

Hvad koster vand, spildevand og affald?

På grund af løbende ændringer henviser vi til vores takstblade:

  • Affald
  • Spildevand
  • Vand

 Hvor mange gange skal jeg aflæse min vandmåler?

Vandmåleren skal altid aflæses 31. december og indberettes til os. Det er en god ide at aflæse vandmåleren jævnligt for at undgå vandspild.

Hvis du har fjernaflæst vandmåler, sker indberetningen til os automatisk. Men du bør stadig tjekke din vandmåler i løbet af året for at sikre mod afvigelser i forbruget. 

Hvordan betaler jeg min regning?

Du kan på din regning se, hvordan du kan betale.

Hvorfor får jeg stadig regninger fra jer, når jeg er flyttet?

Hvis du stadig modtager regninger fra os, er det fordi, vi ikke har modtaget meddelelse om fraflytning.

Du kan melde din flytning her.

Hvornår skal jeg betale min regning?

Årsafregningen og 1. aconto skal betales senest 1. hverdag i april.

2. aconto skal betales senest 1. hverdag i oktober.

Du har også mulighed for at tilmelde dig månedlig betaling.

Jeg er blevet sendt til inddrivelse. Hvad gør jeg?

Du skal henvende dig direkte til inddrivelsesbureauet og lave en aftale omkring betaling af restance.

Jeg forstår ikke min regning

Hvis du ikke forstår din regning, kan du bruge disse vejledninger til henholdsvis aconto og årsafregning.

Du kan også ringe til os på tlf. 70 26 02 07 eller skrive en mail til post@faxeforsyning.dk.

Jeg har en afdragsordning, men kan ikke betale i denne måned. Hvad gør jeg?

Hvis du ikke kan betale denne månedsrate, har du to muligheder:

  1. Vi lægger denne månedsrate oveni i næste månedsrate
  2. Vi deler raten ud over de resterende rater

Kontakt os på tlf. 70 26 02 07, så vi kan aftale nærmere.

Jeg har fået en rykker, men har betalt

Det kan være, at betalingen og sendingen af rykkeren har krydset hinanden. Du bør kontakte os på tlf. 70 26 02 07 eller via mail til post@faxeforsyning.dk.

Jeg har fået brev om lukning af vandforsyning. Hvad nu?

I brevet står en dato for, hvornår der lukkes for dit vand. Hvis du ikke vil have lukket for vandet, skal du betale det skyldte beløb inden datoen for lukning.

Jeg kan ikke betale min regning. Hvad har jeg af muligheder?

Vi kan tilbyde en afdragsordning, hvor vi deler regningen op, og du betaler hver måned. Det koster 100 kr. at oprette sådan en aftale. Regningen skal være afdraget inden næste opkrævning.

Jeg skal flytte. Hvor registrerer jeg det?

Hvis du skal flytte, skal du meddele flytningen til os. Det kan du gøre ved at udfylde denne flytteblanket. Når du har gjort det, vil du umiddelbart efter modtage en flytteafregning fra os, hvor dit forbrug er opgjort. Hvis du er lejer, er det udlejer, der skal meddele, at du fraflytter.

Kan jeg tilmelde Faxe Forsyning til betalingsservice?

Du kan tilmelde dine regninger til betalingsservice på vores hjemmeside eller via din bank.

Jeg har haft vandbrud på min vandledning. Hvad gør jeg?

Hvis du har haft et brud, skal vi have dokumentation fra en autoriseret VVS’er for udbedring samt redegørelse for, hvor på grunden skaden er sket, og om vandet er løbet ned i kloakken.

Hos Faxe Forsyning eftergiver vi merforbruget i forhold til det gennemsnitlige vandforbrug de sidste tre år. Du kan søge om eftergivelse her.

Kan jeg få månedlig aconto?

Ja, du kan tilmelde dig månedlig betaling her. Vær opmærksom på, at du kun kan blive tilmeldt månedlige aconto, hvis du er tilmeldt betalingsservice.

Kan regningerne blive sendt til lejer?

Hvis ejendommen får vand fra Faxe Forsyning, kan regningerne sendes til lejer. Ejer skal underskrive en blanket om hæftelse for gælden, hvis lejer ikke betaler. Ejer bliver underrettet om manglende betaling med en rykker og et lukkebrev. Hvis ejendommen ikke får vand fra Faxe Forsyning, kan vi ikke sende regningerne til lejer. Få sendt regningerne direkte til lejer ved at indsende denne formular.

Vi er blevet skilt, og den ene bliver boende. Hvad gør vi?

Der skal sendes dokumentation til Faxe Forsyning, hvor I begge skriver under på, at regninger kun skal sendes til den ene part. Kontakt Faxe Forsyning for yderligere information på tlf. 70 26 02 07 eller via mail post@faxeforsyning.dk.