Vandværk på Bækvej 13 i Haslev. Find dit vandværk.

Bækvej i Haslev

Vandværket på Bækvej 13 er et ud af to vandværker i Haslev.

I 1980 blev der opført et vandværk på Bækvej 13 i Haslev for at sikre, at vandforsyningen fremover kunne levere de mængder vand, som prognoserne på daværende tidspunkt viste, der ville blive behov for.

Vandværket er bygget med to filtre, og indtil 2011 gjorde man kun brug af det ene filter.

Vandværket pumper cirka 125 m3 vand i timen ud til borgerne, men kan behandle op til cirka 300 m3 vand i timen.