Sådan sorterer du metal

Metal

I denne artikel kan du læse om sortering og genanvendelse af metal. Bliv klogere på, hvorfor du skal sortere metal, samt hvordan metal sorteres og genanvendes.

Hvorfor genanvender vi metal?

Metal er en kostbar ressource, men den er dyr at udvinde. Heldigvis kan langt det meste metal genanvendes igen og igen og igen – og så er der mange fordele ved at genanvende metal.

Metal er relativt nemt at genanvende. For eksempel kan en aluminiumsdåse genanvendes én-til-én, hvilket vil sige, at hver gang du smider én dåse flåede tomater ud i din genbrugsbeholder til metal og glas, kan en anden samle den op igen i det lokale supermarked – efter den selvfølgelig er blevet smeltet om.

Genanvendelse gør en forskel

Vores natur har begrænset ressourcer – og dem skal vi passe på. Ved at sortere dit metal derhjemme, kan vi udnytte de mange ressourcer, som vi allerede har udvundet igen og igen. På den måde kan dit gamle metal blive til nye dåser, cykler og meget mere, som vi kan have glæde af i mange år endnu. 

Hver gang vi genanvender metal, sparer vi store mængder CO2. I naturen er metaller typisk bundet sammen med andre stoffer. Det betyder, at vi skal hente mange kilogram materiale op af jorden for at få bare en smule metal. Det koster meget energi og udleder en del CO2. For eksempel er CO2-forbruget 11 gange så stort, når man producerer en dåse af nyt metal end af genbrugt metal.

Sådan sorterer du metal

Når du sorterer dit metal, skal du nøjes med at lægge mindre stykker metalaffald i beholderen, da større genstande kan sætte sig fast. Cykler og andre store metalgenstande, kan du sætte ud til storskrald eller køre på genbrugspladsen.

Metalemballage fra fødevare skal tømmes for indhold og skrabes fri for madrester. Du behøver ikke skylle, men hvis du vil undgå maddiker og lugtgener, kan du med fordel give metallet et let skyl, inden du smider det i din genbrugsbeholder.

Nedenfor kan du se en kort liste over, hvad du eksempelvis må og ikke må komme i din genbrugsbeholder til metal. Listen er ikke udtømmende, men er du i tvivl om, hvad dit affald skal sorteres som, kan du få svar i vores 'Affalds-ABC'.

Ja tak

  • Alubakker
  • Køkkengrej, fx gryder, pander og sakse
  • Kapsler fra flasker
  • Konservesdåser
  • Søm og skruer
  • Metallåg
  • Stanniol
  • Øl- og sodavandsdåser uden pant

Nej tak

  • Gas- og trykflasker  Genbrugspladsen

  • Medicinemballage, fx tomme blisterpakninger ➠ Restaffald
  • Metalemballage fra maling/kemikalier ➠ Miljøkassen el. genbrugspladsen
  • Metal med elektronik ➠ Miljøkassen el. genbrugspladsen
  • Spraydåser ➠ Miljøkassen el. genbrugspladsen
  • Stort elektronik ➠ storskrald eller genbrugspladsen

Få hjælp til din sortering

Hvis du har spørgsmål til sortering, er der altid hjælp at finde hos os. På vores hjemmeside kan du finde en online version af vores nye sorteringsvejledning. Den findes på både dansk, engelsk og tysk. Den danske version er webtilgængelig. Du kan hente den ved at klikke på knappen nedenfor.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du også konsultere vores 'Affalds-ABC'. Du finder den her

Affalds-ABC