Separering i Karise

Kloakseparering i Karise

Store dele af Karise skal gå fra fælleskloak til et separeret kloaksystem.

Hvorfor kloakseparering?

Mange områder i Faxe Forsynings distrikt afleder deres spildevand og regnvand i en fælles ledning, og det er også tilfældet flere steder i Karise. Et fællesystem leder spildevand, regnvand og overfladevand i samme ledning mod renseanlægget. I tilfælde af større regnskyl kan fælleskloakering ofte ikke håndtere de store mængder vand, hvilket kan føre til oversvømmelser og overløb. Det betyder, at urenset spildevand, altså urin, afføring og køkkenvand, ledes fortyndet med regnvand ud til de nærliggende åer, vandløb eller søer. Et separeret kloaksystem kan komme det til livs.

Ved at separere kloakkerne, adskiller man regnvand fra spildevand. Regnvandet uledes direkte ud til nærmeste å, vandafløb eller sø, mens spildevandet skal en tur forbi renseanlægget, inden det føres ud til nærmeste recipient. Det aflaster renseanlæggene og nedsætter risikoen for oversvømmelser samt fjerner overløb til åen. Samtidig klimatilpasses kloaksystemet ved kloakseparering, så kloakudviklingen følger klimaforandringerne.

Hvor skal separeringen ske?

Der er i alt planlagt separering af syv kloakoplande i Karise og fjernelse af fire overløbsbygværker.

Der er nu separatkloakeret i Præstevænget, Skovvænget og dele af Skolegade som udgjorde den første etape af kloaksepareringsprojektet i Karise. Kloaksepareringen er sket ved, at forsyningen har anlagt to ledninger, som henholdsvis indeholder spildevand og regnvand. Den nuværende fællesledning overgår til en regnvandsledning, mens en ny spildevandsledning etableres af entreprenøren.

Etape to er igangsat og omhandler Nørrebro, Skolegade og Møllevej.

Til projektet har Faxe Forsyning indgået aftale med entreprenør Karise Anlæg og Byg A/S, som vandt udbuddet.

Status på projekt

Kloakseparering i Karise
Etape Antal ejendomme Udført år Status
Etape 1 59 2018 Afsluttet
Etape 2 30 2019 Afsluttet
Etape 3 56 2023 Igangsat

Projektets udvikling

Færdige med kloakseparering

Januar 2020

Faxe Forsyning blev i december 2019 færdige med Etape 2 af separeringsprojektet i Karise. De sidste kloakledninger er lagt, og nu mangler de enkelte husstande at blive kloaksepareret på egen grund.

I 2020 påregner forsyningen at etablere et regnvandsbassin ved Karise Bæk.  I 2021 forventes det jf. gældende spildevandsplan, at forsyningen separatkloakerer ved Drosselvej, Jagtvej og Fasanvej.

Sidste fase af Etape 2

Entreprenør Karise Anlæg & Byg A/S er nu færdige på Skolegade og Nørrebro og gået videre til Møllevej. Her skal anlægges en spildevandsledning og nye skelbrønde. Ledningen etableres ved hjælp af styret underboring for at minimere opgravning og dermed gener for vejens trafikanter.

Etape 2: Nørrebro, Skolegade og Møllevej

Juli 2019

Entreprenøren, Karise Anlæg & Byg A/S, har for nylig etableret byggeplads. Sidenhen er de gået i gang med selve anlægsarbejdet. Arbejdet vil ske på følgende veje i følgende rækkefølge:

  • Nørrebro
  • Skolegade
  • Møllevej

Det er forskelligt fra vej til vej, hvilken type ledning og brønd der skal etableres. På alle veje etableres dog nye skelbrønde til hver grund.

Entreprenøren er allerede i fuld gang med at anlægge ledninger og brønde i Nørrebro. Om ca. tre uger fra dags dato (d. 1. juli) går entreprenøren videre til Skolegade. Efterfølgende fortsætter anlægsarbejdet i Møllevej.

Hovedledninger i Skolegade og Nørrebro bliver etableret ved hjælp af styret underboring. Det betyder minimale opgravning og gener.

Etape 1: Præstevænget, Dalbyvej, Skovvænget og Skolegade

Den 9. juli 2018 startede entreprenøren med at bore en ca. 400 meter lang gravitationsledning langs Skolegade. Nu er entreprenøren færdig med at etablere de 14 stik og skelbrønde, der er på Skolegade. Den nye hovedpumpestation på Karise skoles areal er sat, men der mangler af styreskabet, elforsyning, tilslutning til trykledning og tilslutning fra hovedledningen m.m. Dermed er pumpestationen ikke driftklar endnu.

I den nærmeste fremtid borer entreprenøren en ca. 60 meter lang ledning op ad Dalbyvej og ca. 150 meter ledning op ad Præstevænget – begge hovedledninger vil aflede spildevandet via gravitation.

I nærmeste fremtid kloaksepareres i Skovvænget og Præstevænget.

Etape 1 forventes færdig i december 2018. Derefter, i løbet af 2019, vil entreprenøren opstarte udførelsen af et forsinkelsesbassin til regnvandet før udledning til Karise Bæk.

 

Emne

Kontakt

Kaj Eichler

Projektleder
42 28 11 05