Rist på Faxe Renseanlæg

Undgå problemer med kloakken

Hvis du med jævne mellemrum vedligeholder din kloak, kan du undgå at få problemer med den. Du kan her læse et par gode råd.

  • Hæld aldrig fedt i køkkenvasken.
  • Skyl aldrig bleer, bind, tøj, menstruationskop, makeup, vådservietter, fiberklude eller vatpinde ud i toilettet.
  • Hæld aldrig maling, terpentin eller andre miljøskadelige stoffer i kloakken.
  • Rens tagrender om efteråret og foråret.
  • Rens sandfanget i nedløbsbrønde en gang om året.
  • Løft af og til dækslet på din rensebrønd og se, om den er ved at stoppe til.
  • Hold øje med terrænet rundt om brønden. Hvis jorden sætter sig, kan det være tegn på fejl i kloakken.
  • Rens med jævne mellemrum alle vandlåse og gulvafløb.
  • Løft aldrig dækslet for at aflede overfladevand.

Husk, at reparationer på kloakken altid skal udføres af en autoriseret kloakmester.