Nyhed

Strømpeforing af kloakledninger i Rønnede

Faxe Forsyning har længe haft svært ved at følge med, når det regner kraftigt omkring Musitvej og Kærvej i Rønnede. Forsyningen har haft en mistanke om, at problemet var uvedkommende vand, og det skulle vise sig at være helt rigtigt. En undersøgelse påviste i efteråret, at der var store mængder af vand, som ikke hørte til i kloakken. Vandet kom både fra fejlkoblinger og indsivninger.

Da kloakken blev lagt omkring 1970’erne, valgte man at lægge kloakrør uden fals i stedet for rigtige kloakrør – formentligt for at spare penge. Der er bare den hage ved kloakrør uden fals, at de ikke er lige så tætte som almindelige kloakrør, da de mangler en såkaldt krave ved samlingerne. Valget af rør kan være årsagen til de mange brud, revner og utætheder, der i dag giver hele systemet problemer.

For at løse problemet med indsivninger strømpeforer Faxe Forsyning flere kloakrør i pågældende område. Når man strømpeforer et kloakrør, renoverer man røret med en glasfiberslange. Slangen installerer et nyt rør inde i det eksisterende rør og dermed udnyttes de eksisterende ressourcer.

Strømpeforingen hærder glasfiberslangen ved brud af tre forskellige metoder: damp, vand eller lys. I denne reel bruges damp til at hærde slangen.

Læs mere om arbejdet i Rønnede ved at klikke her.

Strømpeforing